EN SMAG AF AMSTERDAM

FRISIND OG GADESJÆL

Velkommen til jazzkvarteret! Den nye bydel er levende inspireret af Amsterdams stemningsfulde Java og Borneo Islands, der ligesom Sluseholmen er farverige kanalbyer med rødder i skibsindustrien.

Tidligere husede de hollandske pakhuse en række rebelske kunstnere og bohêmes, som gav det industrielle område en helt særlig atmosfære af blomstrende kreativitet.

De urbane teglfacader er en hyldest til Christianshavns mangfoldige charme, ligesom en kajaksejlads i de intime passager mellem boligkarréerne let afslører arkitektens forelskelse i den københavnske gadesjæl fra hovedstadens smalle brokvarterer.

Sammen med 25 forskellige tegnestuer har den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters givet hver karré sin egen identitet og udtryk, der tilsammen skaber en smuk, urban fortælling.

”Konceptet er genialt. Det viser tydeligt de varierende facader, designet af forskellige danske arkitekter – og det gør det meget unikt”


- Jørgen Blach, arkitekt og partner i Arkitema Architects for SLUSEHOLMEN

JAZZKVARTERETS BLÅ TONER


Vandet er det essentielle element i kanalbyen. Her er du altid tæt på havnens hovedløb og kanalerne med de hyggelige gangbroer, slidsker og vandtrapper, der inviterer til atdyppe tæerne - eller hoppe i bølgerne. Der hersker et usagt fællesskab i vandmiljøet mellem naboer og kreative tømmerf låder, hvor der er plads til at nyde friheden ved havet.

Hvis du glider stille forbi karréerne i kajak en af ten ved skumringstid, vil du se et glødende stilleben fra hvert vindue og terrasseudhæng, som taget ud af et nordisk Venedig.

DEN GRØNNE Ø

Sejler du videre mod Teglværkshavnen til Sluseholmens vestside, krydser du broerne ved Løvholm. Her gror grønne områder langs kajen, der stille bryder med funktionalismens lige linjer. Løvholm har naturlige og miljøvenlige materialer i fokus - omsluttet af de karakteristiske teglsten, der kendetegner bydelen.

Mod vest rejser Løvholm sig 7 etager over vandspejlet, med 5 etager mod syd, øst og nord, foruden penthouselejlighederne. Alle boligerne rummer deres egen altan eller terrasse med plads til solskin og udeliv til vandet. Der dyrkes vilde urter og nytteplanter i lerkrukker mellem havestole og uldtæpper.

Her bor kreativitet og københavnsk gadesjæl, midt mellem hav og parkanlæg.